Artemis' Jægere - Percy Jackson

For at lære universet allerbedst at kende, kigger vi i dag på de fabelagtige og imponerende jægere under Artemis. Hvad er de egentlig for nogle? Læs med her og find ud af det.

Hvad er Artemis' Jægere i Percy Jackson?

Jægerne er en gruppe af piger, der styres af gudinden Artemis. Gruppen er sammensat sådan, at den udelukkende består af jomfruer - og for at blive medlem, så skal man frasige sig at finde kærligheden. Ender man alligevel med at blive forelsket, så udelukkes man fra gruppen - måske man endda forvandles til et dyr *le gisp*.

Der er i jægerne ingen forskel på art; lige fra mennesker til guder og nymfer i alle aldre. Alle Artemis' jægere opnår evig ungdom, og oven i det en form for udødeligehed. De kan dog godt miste livet i kamp. Jægerne kæmper med Artemis mod fjender, monstre med videre. Selvom gruppen er stor, er der som udgangspunkt maks tyve jægere med per kamp.

Hvor møder vi Artemis' Jægere i Percy Jackson?

Man hører først om jægerne i Percy Jackson og Uhyrenes Hav i kapitel 9. Her omtales de som Artemis' Jægerjomfruer.
Jægerne er en stor del af Percy Jackson og Titanens forbandelse, hvor de redder Percy og vennerne fra en manticore. Det er her, at Bianca di Angelo udtrykker et ønske om at blive en del af jægerne. I samme bog opholder jægerne sig i Halvblodslejren, i Artemis' hytte. I deres tid i lejren deltager de blandt andet i en intens omgang Fang Flaget. Det er også heri, at vi mister løjtnant Zoë Nightshade.

I Percy Jackson og Den sidste Olymper føres jægerne af Thalia Grace til kamp, hvor de atter engang redder Percy og company. I starten af bogen hører vi om, hvordan jægerne er fordoblet i antal - men under kampen mistes der en del liv.

Hvem er Artemis' Jægere i Percy Jackson?

Leder: Artemis
Tidligere løjtnant: Zoë Nightshade - Afdød
Nuværende løjtnant: Thalia Grace

Nuværende medlemmer:
Reyna Ramírez-Arellano
Hunter Kowalski
Iphigenia

Tidligere medlemmer
Hemithea - Er nu dødelig
Josephine - Er nu dødelig
Orion - Afdød
Hippolytus - Afdød
Britomartis - Blev til en gud
Syrinx - Blev forvandlet til en mindre plante
Polyphonte - Var medlem før hun gav fødsel, blev derefter forvandlet til en ugle
Kallisto - Blev forvandlet til en bjørn
Bianca di Angelo - Blev genfødt
Phoebe - Afdød, dræbt af Orion
Naomi - Afdød, dræbt af Orion
Celyn - Afdød, dræbt af Orion

Sipriotes - Vides ikke
Parthenos - Vides ikke

Oprindelsen af Artemis' Jægere - Percy Jackson

Knap var Artemis født, før hun bad om at møde sin far Zeus. Ved mødet svor Zeus, at han ville give Artemis hvad som helst i anledning af hendes fødelsdag - her bad hun om en gruppe bestående kun af hunkøn. Dette markere begyndelsen af jægerne. Idéen om at undgå ægteskab gjorde mange piger henrykte, og gruppen var attraktiv for mange. Fra kykloperne skaffer Artemis bue og pil, og fra Pan anskaffer hun et flok af jagthunde. Med hjælpen fra den nyopståede gruppe af jægere, fanger de sammen nogle gyldne hjorte, som Artemis ønsker skal trække hendes vogn.

Siden oprindelsen har Artemis straffet mange mænd, der har udvist interesse for jægerne, men også de jægere, der afveg fra deres løfte. Sipriotes blev straffet ved at blive forvandlet til en pige, der så blev optaget i jægerne. Der er mange eksempler på grusomheder fra Artemis, tilknyttet jægerne, men alt dette kan du læse mere om i biblioteksbogen Artemis' Jægere.

Sage Galanis