Percy Jackson: Jupiterlejren
Vi kender efterhånden halvblodslejren rigtig godt, men der er et sted hvor vi har fået at vide at vi aldrig må gå hen, San Francisco, og hvorfor? Der ligger Jupiterlejren, hvor de romerske guders børn holder til. De er ligesom os og har jo i bund og grund de samme forældre, men kalder dem noget andet. Det kan godt være noget af en omvæltning, når alting handler om de romerske guder i stedet, men det er nu engang det vi dykker ned i, i dag.
Hvad er Jupiterlejren?
Jupiterlejren er ligesom halvblodslejren udpeget til at træne og beskytte gudernes børn, her er det bare de romerske guder. Men halvguder og deres efterkommere bliver beskyttet i lejren og man kommer til den gennem en servicetunnel, nær hovedtunnellen, Caldecott, i Oakland Hills. Dette ligger nær San Francisco og er hele grunden til at børn i halvblodslejren har fået at vide, at de aldrig må tage til San Francisco. De nuværende prætorer er Hazel Levesque og Frank Zhang.
Jupiterlejrens historie
Jupiterlejrens historie starter i Rom tilbage i oldtiden. Her ville Romulus og Remus grundlægge en ny by, men de to kunne ikke blive enige om, hvor byen skulle have været opført. Remus foragtede sin brors forsøg på at bygge en mur og sprang derfor hånligt over den, hvorfor Romulus blev så vred, at han dræbte Remus og opkaldte byen efter sig selv, byen vi kender som Rom.
Kulturen i byen blev mere disciplineret, militaristisk og krigerisk, hvilket guderne til sidst overtog. Her begyndte de at producere halvguder, der er forskellige fra dem og deres græske aspekter. Der kom en rivalisering mellem de græske og romerske halvguder, som førte til mange konflikter gennem flere årtusinder.
Den sidste krig mellem de to var de dødeliges borgerkrig i 1860’erne, hvor der var så stort et dødstal, at guderne valgte at adskille deres børn fuldstændigt for at undgå yderligere slagsmål og drab. De vævede tågen så tykt, at de to rivaliserende grupper glemte alt om hinanden og her ville de sikre, at det ville forblive på denne måde.
Ifølge Jason Grace, så er jupiterlejren mere disciplinerede, formelle og krigeriske som deres guder. Lupa træner dem på en barsk måde og respekterer kun de stærke i lejren. Jupiterlejren består heller ikke kun af halvguder, men også deres arv.
Sværgede ved floden Styx og holdt fast på trods af Percy Jackson
Der var folk i de forskellige lejre, som kendte til de her masakre og som havde været en del af lejren i længere tid. Dette inkluderer bl.a. aktivitetskoordinatoren Chiron, som sammen med andre, sværgede ved floden Styx. Selv efter Jason Grace og Percy Jackson blev afsløret for de modsatte lejre, ønskede Chiron at holde løftet. Han løftede først sløret for det, da han var tvunget til at gøre det under et krigsrådsmøde.
De største guder i Jupiterlejren
For at sætte det hele i perspektiv, så kan vi jo lige kigge på navnene på guderne i lejren. Zeus er kendt som Jupiter, selvfølgelig er han stadig gudernes konge, men i romersk mytologi kigger man meget på planeterne. Hera, Zeus’ ægtefælle hedder Juno i denne lejr, men deres historie er helt den samme som den vi kender til.
Poseidon er kendt under navnet Neptun, Afrodite som Venus, men så har vi også en som Apollon, der er kendt som Apollo og dermed ikke har den store forskel i navnet. I kan læse meget mere om de græske og romerske navne, hvis I kigger i arkivet under “græske guder”, der er endnu ikke en om de romerske, men det kan være en god start til at få en fornemmelse af nogle af de store navne.
Synes du det var interessant?
Så kom ind og leg med os på Worldofolympians.dk i dag. Du kan med tiden læse meget mere om alle disse mennesker som vores arkiv og lexicon langsomt udvikler sig. Så kom ind og vær en del af fællesskabet.
Garland Winter