Det er jo ingen hemmelighed, at Percy Jackson er baseret på den græske mytologi og alt hvad der er omkring den. Når vi tager et kig ned i bare den første bog, så møder man allerede væsener ret hurtigt, som man vil genkende, hvis man bare har læst lidt i den græske mytologi gennem tiderne. F.eks. møder Percy Jackson minotaurus, som man har gjort meget ud af at beskrive som det mytologiske væsen, vi alle kender, men med hvide bomulds underbukser på. Dette væsen minder lidt om en tyr og er ganske brutal. I bogen har Percy Jackson da også viden om minotauren og hvordan den ifølge myten blev dræbt af Theseus. Der er ingen tvivl om, at Rick Riordan virkelig har sat sig ind i det han skriver om.
Percy Jackson og en pegasus?
Man skal lidt længere ind i universet, før det er man møder Blackjack. Hvis man har set Percy Jackson og Olymperne, så er pegasussen dog vist frem i lejren, men i bøgerne er det ikke med det samme man møder dem. Det er dog ikke bare en ting fra græsk mytologi, men også noget der er gjort meget ud af i forhold til serien. Percy Jackson er søn af Poseidon, som skabte hesten, og dermed kan han også høre hvad de siger og forstå det. Derfor kommer der gennem serien nogle sjove guldkorn fra Blackjack og virkelig noget der er værd at læse serien for.
Erinyerne fra græsk mytologi og Percy Jackson
Erinyerne, eumeniderne og furierne er navnet på de samme væsner, der lever og tilbeder Hades, men i den grad også spiller en væsentlig rolle i universet. Percy Jackson møder allerede en af dem, Alecto, inden han kommer til at kende sin skæbne som halvgud. Hun er nemlig klædt ud som Fru Dodds, en matematiklærer der er strid imod Percy, men som viser sig at være den almægtige erinye, som han kommer til at kæmpe imod. Det er væsener, der helt sikkert optræder i den græske mytologi, men som i særdeleshed også spiller en rolle over for Percy Jackson i den første bog, film og sæson (PJO).
Dybt ind i den græske mytologi
Generelt går hele serien i dybden med græsk mytologi, og jo længere man læser, jo mere møder man. Alle de mytologiske væsener bliver præsenteret lidt efter lidt og vi er sikre på at det ikke er enden på det endnu. Percy Jackson og Gudernes Bæger er næsten lige kommet ud, den sjette bog i serien, men der kommer mere til. Det er meget imponerende, hvordan der kommer mere og mere, jo længere man læser ind i det, og der er rigtig meget kvalitet i det man læser.
Percy Jackson og den græske mytologi går hånd i hånd.
Uanset hvad kan man roligt sige, at Percy Jackson knytter sig godt op af den græske mytologi og alt fra mytologien er beskrevet med respekt. Selvfølgelig har den sine afvigelser, som f.eks. de hvide bomulds underbukser, men hovedsageligt går de godt hånd i hånd og det er i den grad et univers der kan anbefales at læse, se og ikke mindst spille RPG indenfor. Kunne du tænke dig at dykke dybere ned i det, snakke om det og ikke mindst selv være en halvgud? Så kan det anbefales du opretter dig på siden og spiller med os andre.
På forhåbentligt gensyn
Sebastíen Lykaios &
Selena Hemera